| Mini-biografi: Var søn af en smed, voksede op i det tysk okkuperede Sønderjylland, kom i lære hos faderen, flyttede efter 1½ års læretid med familien til København og blev ansat som forbundter i en smedjeforretning på Frederiksberg. Overtog forretningen som 22årig, fik borgerskab, men måtte opgive smedjen. Flyttede til konens fødeegn Randers, fik ansættelse på H. Th. Bucktrups maskinfabrik og valgtes til tillidsmand. Hans Peder Christensen måtte under den 19 uger lange lockout 1899, fiske i fjorden for at forsørge sin familie og flyttede snart efter til Aarhus. Blev ansat på byens største arbejdsplads, Statsbanernes Centralværksted, hvor det ikke var tilladt at være i fagforening, men Christensen blev snart formand for klub 7, siden fællestillidsmand og formand for Centralværkstedets fællesorganisation. Fik sæde i Socialdemokratisk Forenings bestyrelse, blev 1917 formand, 1924 formand for fællesvirksomheden. Christensen var fra 1909 byrådsmedlem og fik tildelt adskillige tillidshverv, sad bl.a. som medlem af belysningsudvalget, i udvalget for bygninger og inventarsager, udvalget for vandværket, Aarhus amts skoleråd, Lønudvalget, repræsentantskabet for Aarhus-Randers elektroniske bane, i bestyrelsen for sporvejene, udvalget for byens udvidelse og bebyggelse, bestyrelsen for Den gamle by, for Gudenåcentralen, kirkegårdsbestyrelsen, prisudvalget og velfærdsudvalget. Varetog hvervet som byens borgmester i årene 1933-41 og modtog Fortjenstmedaljen i guld. |
Vestre Kirkegård, Aarhus 2015