Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skibsværftsdirektør

Født tirsdag den 14. september 1886 på Frederiksberg
Død onsdag den 21. december 1977 i Helsingør

Mini-biografi: Var søn af en skolebetjent, kom efter skoletiden på marinens ingeniørskole, blev 1907 ingeniørassistent ved Orlogsværftet, videreuddannede sig på Den tekniske højskole i Charlottenburg og på engelske samt tyske skibsværfter. Blev 1911 ansat som værftsingeniør ved Orlogsværftet, 1917 udnævnt til underdirektør ved skibsbyggeriet. Hans Peter Christensen arbejdede med bygning af undervandsbåde og de første danske flyvebåde, blev medlem af luftfartskommissionen og siden bestyrelsesmedlem af Det Danske Luftfartsselskab. Blev 1919 direktør for Nakskov Skibsværft, var 1925-62 direktør for Helsingør Jernskibs- og maskinbyggeri og forestod nogle betydelige udviklingsarbejder. Fremlagde 1938 et projekt til et skandinavisk stålværk, der skulle fremstille skibsmaterialer og året efter planer for et værk baseret på hjemligt stålskrot og i begyndelsen af krigen blev idéer realiseret. Christensen var formand for bestyrelsen ved Frederiksværk Stålvalseværk, formand for Foreningen af jernskibs- og maskinbyggerier i Danmark, formand for Industrirådet, for Industriforeningen i København, medlem af Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse og forretningsudvalget af Sammenslutningen af arbejdsgivere inden for jern- og metalindustrien i Danmark. Var æresdoktor ved Danmarks Tekniske Højskole, præsident for Akademiet for de tekniske Videnskaber, formand for det teknisk-videnskabelige Forskningsråd, næstformand for Atomenergikommissionen. Skrev Erindringer fra en ingeniørs liv i skibsbygningens og industriens tjeneste. Blev Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. grad.