© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Gundersen Rasmusen | Dansk købmand, skibsreder, konsul og grundlægger Født onsdag den 13. august 1856 i Korsør Død søndag den 2. august 1931 på Billesborg (tidl. Egøjegård), Egøje, Køge |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, fik efter skoletiden en handelsuddannelse i sin fars forretning i Korsør, tog handelseksamen fra Grüners handelsakademi og overtog 1882, sammen med sin svoger Harald Fischer, kolonialforretningen under navnet Rasmusen & Fischer. Hans Rasmusen overtog 1890 sammen med en yngre bror faderens foderstofforretning, bevarede firmanavnet Th Rasmusens Sønner og fik siden tillige kulforretningen. Fik udvidet med to nybygninger, bygget specielt til transport af kul og begyndte en rederivirksomhed. Solgte ved slutningen af 1. verdenskrigs sine dampere, forlod firmaet 1918 og overtog i stedet Korsør Margarinefabrik. Rasmusen trak sig siden tilbage fra direkte forretningsvirksomhed, men var 1928 med til at oprette dampskibsselskabet Activ i Korsør, stiftede 1929 Kalundborg Kul Kompagni, var medstifter af importkompagniet A/S Kalundborg og af Danske kulimportørers association, var næstformand gennem 12 år og en tid medlem af kulnævnet. Sad som medlem af Korsør byråd i 12 år og udførte et stort arbejde som medlem af havneudvalget. Dyrkede i fritiden sejlsport og var i adskillige år virksomt medlem af Kgl. dansk yacht-klubs bestyrelse. Rasmusen virkede som vicekonsul, først for Nederlandene, siden for Sverige og Norge. Var udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|