© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Lund Vejleskov | Dansk forfatter, lærer, psykolog og professor Født lørdag den 23. november 1935 i Randers Død fredag den 14. januar 2022 |
Mini-biografi: Var søn af en skolebetjent, blev i 1954 student fra Sortedam Gymnasium, tog i 1956 lærereksamen fra Frederiksberg Seminarium og virkede herefter som lærer ved Københavns Kommuneskoler til 1963. Tog faglærereksamen i matematik og blev 1966 mag.art. i psykologi fra Københavns Universitet. Fik ansættelse ved Danmarks Pædagogiske Universitet og var fra 1969 afdelingsleder. Hans Vejleskov fik i 1974 titel af professor i udviklingspsykologi, var leder af Center for Småbørnsforskning samt Institut for Småbørnspædagogik 1988-2000. Blev Civilforsvarsstyrelsens konsulent i psykologiske og pædagogiske spørgsmål, havde flere tillidshverv, var bl.a. medlem af konsistorium ved Danmarks Lærerhøjskole, af indenrigsministeriets udvalg vedrørende uddannelse i CF-Korpset, af folkeskolens læseplanudvalg, nordisk arbejdsgruppe om småbørnspædagogik, repræsentantskabet for Audiologopædisk Forening, KFUM's uddannelsesinstitutioner, af bestyrelserne for Selskabet for Filosofi og Psykologi, Historisk Pædagogisk Studiesamling ved DPU, af Selskabet for Historie, Litteratur og Kultur, var formand for bestyrelsen for Vartov børnehave, Folkeuniversitetsudvalget, censorkorpset for audiologopædi & sprogpsykologi, nordisk forening for børnesprogsforskning samt nordisk folkeuniversitet. Vejleskov skrev adskillige artikler og bøger om psykologi samt småbørnspædagogik, fik i 2021 færdiggjort værket På falderebet om sine faglige og personlige erindringer. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og modtog i 2003 af Pædagogisk Historisk Forening, ERNA-prisen opkaldt efter forfatter samt pædagog Erna Juel-Hansen. |
|