| Mini-biografi: Blev malersvend 1909 og kom på Kunstakademiet 1908-15, med Rostrup Bøyesen, Tuxen og Viggo Johansen som lærere. Studierejser 1910-56 til Tyskland, Schweiz, Tyrol, Italien, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Persien, Tyrkiet, Grækenland, Jugoslavien og Grønland. Harald Hansen gik på Akademiet i en af de mest hektiske perioder i 1900-tallets danske kunst, da den internationale modernisme kom til landet og satte sit præg på de unge kunstneres arbejder. Hans noget tunge, akademiske stil afløstes hurtigt af store, enkle og monumentale kompositioner med spydkastere, ryttere, akrobater og stangspringere. Hansens udprægede sans for en kompositions monumentale virkning, belønnedes allerede fra midten af 1920'erne med en række store, dekorative opgaver. Inspireret af Willumsens akvareller, malede han fra slutningen af 1920'erne til 1960, en række bjerglandskaber, skildret med vægt på såvel de store flader, som liniernes virkninger. Den følsomme og lyriske side i hans personlighed, kom til udtryk i landskabsbillederne fra de mange rejser i udlandet. Fra Asserbo Plantage og Anholt, hvor det umiddelbart sansede naturindtryk er indfanget. Blev i sine senere år en værdsat portrætmaler for kongehuset og erhvervslivet. Af Hansens værker kan nævnes Spydkastere (1916), Ryttere (1918), Hune Kirke (1920), Aften i Kärnten (1921), Solsikker (1926), Jævndøgnsstormen (1935-39) og Vasketøj på gårdspladsen (1938). |
Bispebjerg Kirkegård, København (Ny fællesgrav)