© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Harald Søren Salling-Mortensen | Dansk arkitekt Født søndag den 6. juli 1902 i Esbjerg Død onsdag den 15. oktober 1969 i Aarhus |
Mini-biografi: Udlært tømrersvend 1921, elev på teknisk skole i Odense 1921-23 og på Kunstakademiet 1925-26. Ansat hos A. Høeg-Hansen i Aarhus 1923-34 og kompagniskab med denne 1935-40. Egen tegnestue i Aarhus 1940-69. Salling-Mortensen har alene og sammen med andre arkitekter, stået for udformningen af et stort antal markante bygninger i Aarhus i perioden 1930 til sin død. Hans stilpræg har i denne periode udviklet sig fra den udprægede funktionalisme i hovedbygningen til Aarhus Amtssygehus (1937-40, s.m. A. Høeg-Hansen), til et modernistisk udtryk i det "savtakkede" Børglum Kollegium i Vejlby-Risskov (1966, s.m. Paul Niepoort). Af andre værker i Aarhus kan nævnes Aarhus Kommunes Hovedbibliotek (1931), Århus Stiftstidendes bygning i Kannikegade (1936) samt Handelsbankens hus på Rådhuspladsen (1941). Desuden boligbyggerier i Møllevangen, på Langenæs og i Vejlby-Risskov. Af værker uden for Aarhus kan nævnes ny- og ombygninger af sygehuse i Roskilde, Esbjerg, Sorø, Nykøbing Falster, Maribo og Bogense samt i Tvøroyri på Færøerne. |
|