Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født onsdag den 17. august 1864 i København
Død onsdag den 20. oktober 1937 i København

Mini-biografi: Gennemgik en markant udvikling fra det socialrealistiske billede Fattigfolk i dødens venteværelse (1886) over Foråret (1896), som er symbolistisk inspireret, for til sidst at ende med et maleri, der var helt ude af trit med samtiden. Var sammen med Johan Rohde og hustruen Agnes Slott-Møller, central for dannelsen af Den frie Udstilling og vakte opsigt med en ny retning i sin kunst, der på suveræn vis blandede symbolisme og naturalisme. Vandt som formgiver tidligt anerkendelse som en af skønvirkestilens markante kunstnere med udkast til møbler og smykker. Harald Slott-Møller og hustruen er oftest omtalt og vurderet som par, hvor den gensidige påvirkning var vanskelig at klarlægge i et samspil: hans talent var malerisk og formelt og hendes digterisk og teoretisk. De var begge fra den første rejse til Italien optaget af landets middelalderlige kunst og af Middelalderen i det hele taget og blev også påvirket af de engelske prærafaelitters kunstsyn. Parret brød senere med Den frie Udstilling på grund af kunstneriske uoverensstemmelser. Kritikken blev efterhånden delt for sluttelig at vurdere Slott-Møllers kunstsyn som konservativt og talentet som svindende. Kontroverserne kulminerede i den såkaldte bondemalerstrid, der i 1907 isolerede parret stærkt fra det øvrige kunstliv.