© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Harry Ingerslev Felbert f. Andersen | Dansk musiker og kapelmester Født søndag den 21. maj 1916 i Stensig, Sinding, Ringkøbing Død tirsdag den 26. marts 1968 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en boelsmand, voksede op på et mindre landbrug og kom efter gymnasietiden i lære som skomager. Havde et stykke tid dyrket musikken og fik jobbet som trommeslager, da en nydannet trio manglede en fjerdemand. Flyttede i 1942 til København og startede her sin karriere som kapelmester samt sanger. Harry Felbert kom til at optræde på de største restauranter sammen med tidens store navne som f.eks. Kai Mortensen, Wandy Tworek og Kai Ewans. Oprettede pladeselskabet Life Records i 1964, i samarbejde med Gustav Winckler som Harry Felbert sang duet med på flere plader. I starten udgav selskabet mest jazz- og rock'n'roll-numre, men senere blev de mere folkelige og valgte numre, der kunne komme på Dansktoppen. Felbert kom til Danmarks Radio, blev med tiden programchef og stod for populære musikudsendelser som Takt og tone samt Musik ved spisetid, som begge havde et stort publikum. Sangerinden Raquel Rastenni indspillede blandt mange andre af sine plader, Der var engang en skoma'r og De nære ting med Harry Felberts orkester. "Når jeg står ved en bar og min lomme er tom", må vist være den mest kendte indspilning med Felbert selv som solist. |
|