| Mini-biografi: Født i Ringkøbing og boede der til sit 12. år, hvor familien flyttede til Aarhus. Søiberg var svagelig, stammede og havde svært ved at følge med i skolen. Ville gerne til søs, helbredet tillod det ikke, så han kom i bogbinderlære. Rejste fjorten dage efter svendeprøven til København, fik job, ville videre og søgte ihærdigt at få en studentereksamen. Måtte opgive og kastede sig nu ind i digtningen. Et skuespil Syg Slægt (1904) var ubehjælpsomt og blev sablet ned af kritikken. Søiberg fik oprejsning med Øde Egne (1906), 4 vestjyske kysthistorier, der blev strålende modtaget. Kæmpede stadig med at forme det danske sprog, men fik i 1908 udgivet romanen Folket ved Havet og modtog samme år Carl Møllers Forfatterlegat. Udgav fra 1906-15, 6 små bøger om jysk almue og natur, der blev modtaget med anerkendelse over hele Skandinavien, men kun lidt solgt. I 1916-20 kom hovedværket, trilogien De levendes Land, et af de mest læste i moderne dansk litteratur. Det er en skildring af vestkystens folk, under de store religiøse vækkelser omkring århundredskiftet. Søiberg var en af de store fortællere. |
Højen Kirkegård, Gl. Skagen 2007