Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk digter

Født tirsdag den 2. april 1805 i Odense
Død onsdag den 4. august 1875 i København

Mini-biografi: Var søn af en skomager, mistede faderen som 11årig og forsømte ofte sin skolegang. Kom i lære hos forskellige håndværkere, men interesserede sig kun for teater, bøger og historier. Hans Christian Andersen rejste efter konfirmationen til København, fik foretræde hos syngemester Siboni på Det kgl. Teater, der tilbød kost og sangundervisning og sammen med bl.a. C.E.F. Weyse og Jens Baggesen ydede økonomisk støtte. H.C. Andersens første skuespil og første bog vakte ingen opmærksomhed. Knud Lyne Rahbek så dog talent og bad teaterdirektør Jonas Collin, ansøge Frederik 6. om penge til yderligere uddannelse. Det blev bevilliget, H.C. Andersen kom på latinskole i Slagelse og blev student 1828. Udgav 1831 sin første digtsamling, siden kom skuespil, romaner, rejseskildringer og ikke mindst de eventyr, der blev kendt verden over og er oversat til mere end 100 sprog. H.C. Andersen elskede at rejse og besøgte bl.a. Charles Dickens i England. Blandt de berømte eventyr er Fyrtøjet, Prinsessen på ærten, Den lille Havfrue, Kejserens nye klæder, Den grimme ælling og Den lille Pige med Svovlstikkerne og mest kendte digte er: "I Danmark er jeg født" og "Hist hvor Vejen slår en Bugt". H.C. Andersens mest berømte sværmeri var med den svenske operasanger Jenny Lind.