© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Heinrich Carl lensgreve von Schimmelmann | Tysk/Dansk handelsmand og statsmand Født torsdag den 13. juli 1724 i Demmin, Pommern, Tyskland Død lørdag den 16. februar 1782 i København |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, fik så vidt vides kun den fornødne skolegang, men viste sig at være den fødte handelsmand. Blev leverandør til den preussiske hær under Den Preussiske Syvårskrig, tjente godt, men mistede alt ved at blive fanget af sachsiske ryttersoldater. Fik siden en materialhandel i Dresden, der gik ganske godt. Heinrich Carl von Schimmelmann forpagtede toldopkrævningen i Kursachsen, overtog igen leverancer til den preussiske hær og blev i stand til at købe porcelænsfabrikken Meissen, solgte den siden med god fortjeneste. Flyttede 1759 til Hamborg, købte godset Ahrensburg og fik forbindelse til den dansk-norske regering, der kunne bruge Schimmelmanns købmandsbegavelse da staten havde vanskelige finansielle forhold. Schimmelmann så også en chance til at vinde anseelse og drive fordelagtige handler, blev adjungeret den danske gesandt i Hamborg, kort efter udnævnt til generalkommerceintendant, købte det Berckentinske Palæ i Bredgade og Baroniet Lindenborg i Jylland. Fik optaget flere udenlandske lån til staten på gode vilkår, blev leder af finansvæsnet og inddrev skatter med hård hånd, fra både fattige og rige. Købte statens plantager i Vestindien, blev den rigeste mand i Norden, fik titel af baron, blev Ridder af Dannebrog og Ridder af Elefantordenen. Var far til politikeren Ernst Heinrich von Schimmelmann. |
|