© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Heinrich Freiherr von Ferstel | Østrigsk arkitekt og professor Født mandag den 7. juli 1828 i Wien, Østrig Død lørdag den 14. juli 1883 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en bankassistent, kunne efter studentereksamen ikke rigtigt beslutte sig for en uddannelse, valgte så arkitektur og blev optaget på Akademiet, modtog undervisning af bl.a. den kendte arkitekt Eduard van der Nüll. Heinrich von Ferstel deltog i 1848 revolutionen og kom derfor lidt i unåde, blev dog ansat hos en onkel og arbejdede med at restaurere slotte og kirker, især i området omkring Böhmen. Foretog flere studierejser for at studere byggestilen, var i Holland, England, Belgien, Frankrig og faldt i Italien for arkitekten Donato Bramantes renæssancestil. Von Ferstel havde sendt forslag ind til en konkurrence om bygning af Votivkirken i Wien, vandt over de øvrige 74 deltagere, påbegyndte arbejdet i 1856 og kirken stod færdig 23 år efter, den blev siden foreslået som model for den nye Westminster katedral i London. Kirken er et sandt mesterværk, symmetrisk med en enkel grundplan, fine detaljer og en overdådig dekoration i form af Sgraffito i forskellige farver. Von Ferstel kom til at stå for adskillige af Wiens vigtige bygninger som f.eks. den østrig-ungarske bank, det østrigske museum, universitetet og flere kirker og slotte. Blev i 1866 professor ved Polyteknisk Skole, i 1871 inspektør for offentlige arbejder og fik 1879 titlen Friherre. |
|