© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Helene 'Helena' Augusta Nyblom f. Roed | Dansk/Svensk forfatter Født torsdag den 7. december 1843 i København Død lørdag den 9. oktober 1926 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var datter af maleren Jørgen Roed og blev opdraget i den kristne tro. Gik i en grundtvigiansk skole, men modtog også privatundervisning i tegning samt klaverspil, havde gode musikalske evner. Mødte som 19årig sin kommende ægtefælle, den svenske professor Carl Rupert Nyblom, parret blev gift i 1864 og bosatte sig i Uppsala. De fik et hjem, hvor kunstnere fra hele Norden kom på besøg, der blev diskuteret, spillet musik samt optrådt og efterhånden som de seks børn voksede op, deltog de også ivrigt i aktiviteterne. Helena Nyblom begyndte at skrive noveller for at bidrage til indtægterne. Skrev på dansk, som manden oversatte til svensk, var ikke kvindesagskvinde, men mente godt man kunne få tid til at dyrke egne interesser ved siden af jobbet som hustru og mor, det kneb dog lidt da forfatterskabet blev mere omfattende. Skrev bl.a. eventyrbøgerne Der var engang og En Eventyrkrans, begge oversat til dansk, ligesom de lyriske digte, der blev sat i musik og skuespillet Portrættet, der blev opført på Det kongelige Teater. Skrev sine erindringer Livsminder fra Danmark, efter at parret var flyttet til Stockholm i 1898, modtog som 80årig den svenske medalje Litteris et artibus for sine litterære fortjenester. |
|