Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk højskoleforstander, redaktør, præst og forfatter

Født torsdag den 19. juni 1862 i Silkeborg
Død søndag den 23. januar 1949 i Birkerød

Mini-biografi: Var søn af digteren Jens Christian Hostrup, blev i 1882 student fra Bokkenheusers kursus, tog året efter filosofikum-eksamen og kunne kalde sig cand.phil. Virkede som lærer ved Sorø Højskole i året 1891-92, var en kort tid ansat som redaktionssekretær ved Ringsted Folketidende, forlod derefter journalistikken og grundlagde i 1892 Ry Højskole. Blev i 1905 medstifter af Det Radikale Venstre og var 1905-11 redaktør af det radikale Jydsk Morgenblad i Aarhus. Skrev nogle yderst populære ledere, men var ikke tilfreds i stillingen som redaktør og vendte i 1911 tilbage til højskolen. Var leder af Vejlby Højskole ved Aarhus til 1921 og herefter lærer på Frederiksborg Højskole. Helge Hostrup ordineredes i 1925 til frimenighedspræst af Niels Dael, virkede som medhjælper i Frederiksborg frimenighed og Jørlunde valgmenighed og blev 1927 præst i Rørvig samt kaldskapellan for Nykøbing-Rørvig. Udgav i 1916 bogen Johanne Luise Heiberg samt Hans Liv og Gerning, en skildring om faderen, i 1922 kom digtsamlingen Salten Sø, en sejlsportsmands glade vers. Hostrup skrev tillige skuespillene En storm i et Glas Vand, der blev opført på Folketeatret, Paa Akkord og Snævre Grænser opført på forskellige provinsteatre. Var gift med kvindesagsforkæmperen Astrid Hostrup, datter af seminarieforstander Peter Bojsen.