Mini-biografi: Var søn af en bygningskonstruktør, blev i 1968 student fra Marselisborg Gymnasium, gik på Danmarks Tekniske Universitet og blev i 1977 civilingeniør i bygningsretningen. Var derefter ansat ved Ministeriet for offentlige arbejder til 1985. Helge Israelsen virkede som planlægníngschef ved De Danske Statsbaner 1985-88 og sad som direktør for teknisk afdeling. Blev i 1988 udnævnt til generaldirektør for Post- og Telegrafvæsenet, var fra 1995 administrerende direktør for Post Danmark men forlod posten i 2009, da det danske postvæsen fusionerede med det svenske. Israelsen medvirkede ved udgivelsen af fem bind af P&T historie. Tildeltes adskillige tillidshverv og var formand for bestyrelsen i Fyns Telefon A/S, i Statens Teletjeneste A/S, Giro Bank A/S, Statens Teleråd, A/S Tele Sønderjylland, for Giro Systems A/S, International Post Corporation i Bruxelles og for Højgaard Holding A/S. Var næstformand for Foreningen Den Danske Kvalitetspris og sad tillige som medlem af bestyrelsen for A/S Storebæltsforbindelsen, KTAS, Jydsk Telefon, Tele Danmark A/S, Datacentralen A/S, Center for Ledelse, Pan Nordic Logistics A/S, The Copenhagen Centre, De Post - La Poste i Belgien samt MT Højgaard A/S. Israelsen blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog. |