Mini-biografi: Var søn af en overlærer, voksede op på Lolland, rejste efter skoletiden til København for at komme i lære hos teatermaleren Carl Lund, hvis atelier befandt sig på Trinitatis kirkes loft. Viste gode evner for faget og var en rigtig god medhjælper ved Lunds romantiske dekorationsvirksomhed til 1920. Åbnede herefter eget atelier i Gentofte, tog navneforandring i 1925 og købte en villa i Charlottenlund. Arbejdede med både teater samt film i sin malersal i villaen og havde i sine sidste år sønnen Torkil Norél som medarbejder. Helge Noréls skabte teaterkunst i den naturalistiske stil, men brugte også sin fantasi for at kunne tillempe sig forskellige forhold. Arbejdede med kulisserne ved næste alle landets teater- og revyscener, var Adam Poulsens medarbejder på Dyrehavens Friluftsteater og skabte i Nordisk Films storhedstid adskillige spændende og interessante in- og eksteriører til film som Elly Petersen, Frihed, lighed og Louise, De røde enge, Panik i familien, De kloge og vi gale, Hans store aften, Familien Swedenhielm og Lise kommer til byen. Helge Norél havde rollen som sig selv i sidstnævnte film. |