Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, museumsdirektør og bibliotekar

Født søndag den 14. juli 1907 i København
Død tirsdag den 25. september 1990

Mini-biografi: Var søn af en maskinmester, blev 1925 klassisk-sproglig student, 1930 cand.mag. i historie og latin. Blev ansat på Nationalmuseet, kom senere på året til Den gamle by i Aarhus som assistent og var snart grundlæggeren Peter Holms højre hånd. Helge Søgaard avancerede i 1937 til museumsinspektør, blev 1940 den første dr.phil. ved Aarhus Universitet med disputatsen Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden, afløste 1945 Holm som direktør. Fik udvidet museet med adskillige genopførte huse, det sidste blev Helsingør Theater, søgte 1963 orlov og fik året efter bevilget afsked fra Den gamle by. Søgaard var fra 1963 forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus og forestod bl.a. samlingen af håndskrifter, sad som sekretær og medlem af bestyrelsen i komitéen til oprettelse af et erhvervsarkiv i Aarhus. Var medlem bestyrelsen for Dansk kulturhistorisk museumsforening, for herregårdsmuseet Gammel Estrup, medlem af Samfundet för Nordiska museets främjande og Fellow of the Museums Association i London. Skrev bl.a. Litteraturvejledning for kulturhistoriske provinsmuseer, Københavns snedkerlaug 1554-1862, Lertøj fra nørrejyske museer, Det ældste Århus samt kronikker i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, artikler i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder samt i historiske fagtidsskrifter og årbøger. Modtog S.M. Holsts mindelegat og blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog.