© www.gravsted.dk 2003, 2023
| Helge Venndt  | Dansk amtslæge Født onsdag den 16. marts 1910 i København Død fredag den 25. oktober 1991 |
Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev 1929 student, læste medicin, tog kandidateksamen 1936 og var derefter på en studierejse til England. Blev ved hjemkomsten året efter, ansat som kandidat ved Radiumstationen og ved Ortopædisk Hospital i København. Helge Venndt blev i 1938 videnskabelig assistent ved biokemisk institut, 1940 kandidat ved Blegdamshospitalet, kom i 1941 til Sundby Hospitals børneafdeling og arbejdede 1942-43 på Rigshospitalets medicinske afdeling B, var derefter i 4 år assistent ved Rigshospitalets medicinske poliklinik og fra 1944 som 1. assistent. Tog 1946 eksamen som embedslæge og blev kandidat ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Venndt var fra 1947 amtslæge i Hjørring og i året 1947-48 konstitueret som amtslæge i Viborg. Skrev nogle kliniske og biokemiske arbejder, der blev trykt i Acta medica scandinavica, Ugeskrift for Læger og i The Lancet. |

|