© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Helmut Zenker | Østrigsk forfatter, sangskriver og instruktør Født tirsdag den 11. januar 1949 i St. Valentin, Østrig Død mandag den 6. januar 2003 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Fik sin uddannelse på Det Pædagogiske Akademi i Wien og underviste derefter på specialskoler, men ernærede sig også som lastbilchauffør, postbud og filmoperatør. Helmut Zenker var aktivt medlem i KPÖ, det østrigske kommunistparti og stiftede sammen med journalisten Peter Henisch tidsskriftet Wespennest (hvepsereden). Zenker deltog også aktivt ved forfatteroplæsninger på den årlige Folkets Stemmefest, der blev holdt ved Wien Prater. Fra 1973 var Zenker freelance forfatter og skrev børnebøger, romaner, poesi og komedier. Skrev i 1974 den første af mange historier om politimajor Adolf Kottan, den blev ikke offentliggjort straks, men i 1976 sendt som hørespil i radioen. Samme år indspillede Østrigs største tv-selskab ORF Hartlgasse 16A som en 1½ times tv-film, den var instrueret af Peter Patzak lige som de følgende film, der de næste syv år blev indspillet om Kottan. Historierne er parodier på politiets arbejde i Wien og problemerne med fagforeningen. Skrev desuden drejebøger til serien Tohuwabohu. 1990 oprettedes Major Kottan forlaget, hvor der kun udgives bøger af Helmut Zenker. Forfatteren modtog i 1974 Theodor Körner Prisen, 1985 Adolf Grimme Prisen i bronze og fik en Golden Romy 1993. |
|