© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Helyett Simonsen | Dansk politiker og fagforeningsformand Født onsdag den 9. marts 1898 i Aalborg Død tirsdag den 8. marts 1966 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en musiker, fik en uddannelse som hattesyerske og tiltrådte i 1922 en stilling i firmaet J. Schermeister & Co. i København, blev her til sin pension. Helyett Simonsen valgtes hurtigt til tillidskvinde, blev medlem af fagforeningsbestyrelsen og var et yderst aktivt medlem af Stråhattesyerskernes Fagforening samt Hattesyernes Fagforening. Sad i forhandlingsudvalg, var delegeret ved kongresser, agiterede ivrigt for ligeløn, blev medlem af forbundsbestyrelsen og forretningsudvalget. Valgtes 1951 til formand for Hattesyernes Fagforening, bevarede posten indtil de københavnske hatteforeninger, i 1965 blev samlet i en forening. Deltog 1948 som leder af den danske delegation ved de nordiske landes studieuger, skrev herefter til De samvirkende Fagforbunds formand Eiler Jensen og fremførte ønsket om oprettelsen af et fagligt dansk kvinderåd, der kunne dygtiggøre, oplyse og aktivisere kvinderne i fagbevægelsen. I 1949 blev Fagbevægelsens Kvindesekretariat stiftet, med Helyett Simonsen som formand, snart tilknyttedes 23 andre forbund og i 1952 kom også Kvindeligt Arbejderforbund med. Kvindesekretariatet opnåede aldrig støtte fra DSF, i 1965 meldte flere forbund sig ud og 1970 blev FK nedlagt. Helyett Simonsen blev 1951 medlem af bestyrelsen i sin lokale vælgerforening for Socialdemokratiet, blev 1953 formand for vælgerforeningens kvindeudvalg, sad 1954-62 i Borgerrepræsentationen som medlem af hospitalsudvalget og decisionsudvalget. |
|