Mini-biografi: Var søn af en karetmager, blev efter skoletiden udlært møller og købte i 1942 sin egen mølle i Hvidsten., Blev i 1943, under tyskernes besættelse af Danmark, sammen med flere andre erhvervsdrivende fra byen, en del af den berømte Hvidstensgruppe, som var oprettet og blev ledet af kroejeren Marius Fiil. Henning Andersen blev et betydningsfuldt medlem af gruppen, der modtog våben samt sprængstoffer, som blev nedkastet fra engelske fly på Allestrupgård Plantage og deltog i flygtningearbejdet. I vinteren 1943 blev tre faldskærmsfolk pågrebet i Århus, hvilket fik konsekvenser for de modstandsgrupper, der havde været i kontakt med dem. I foråret 1944 blev Hvidstensgruppen arresteret af Gestapo, to af dem nåede at flygte mens de andre otte blev ført til Dagmarhus samt Vestre Fængsel i København. Avisen De frie Danske skrev om anholdelsen en uge efter, hvilket førte til den begyndende uro, som snart kulminerede i folkestrejken. Henning Andersen blev sammen med de andre dømt til døden ved en tysk krigsret og den 29. juni 1944 skudt i Ryvangen. |