© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henning Anton Brüniche-Olsen | Dansk direktør og civilingeniør Født tirsdag den 15. marts 1921 på Frederiksberg Død søndag den 1. januar 1989 |
Mini-biografi: Var søn af en prokurist, læste efter studentereksamen til cand.polyt. og blev ingeniør på De Danske Sukkerfabrikker i 1944. Henning Brüniche-Olsen tog på studierejse til USA og blev ved hjemkomsten sat til at udvikle en bedre måde til at få mest muligt saft fra sukkerroerne. Det førte til opfindelsen af diffusionsapparatet, hvor roerne skæres i tynde skiver og overhældes med 70 grader varmt vand, der trækker mest muligt af sukkeret ud, metoden bruges tillige i rørsukkerindustrien og har vundet indpas i udlandet. Brüniche-Olsen blev teknisk direktør for A/S De danske Sukkerfabrikker i 1960 og 12 år efter administrerende direktør. Skrev flere artikler, der blev offentlig i både danske og udenlandske fagblade. Bestred en hel del tillidsposter, var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser, af Akademiet for de tekniske videnskaber, af bestyrelsen for Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling, af Industrialiseringsfonden for udviklingslandene, var i fire år formand for Det teknisk-videnskabelige forskningsråd, medlem af Atomenergikommissionen og blev formand i Industrirådet i 1974. Fik titlen Ridder af Dannebrog i 1968 og blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog i 1975. |
|