© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henning Kvist Gregersen Grove | Dansk politiker, dyrlæge og fiskeriminister Født torsdag den 7. april 1932 i Svoldrup, Vognsild, Vesthimmerland Død fredag den 9. maj 2014 i Skals, Viborg |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev 1952 student fra Rungsted Statsskole, fik derefter en uddannelse til dyrlæge på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og blev 1960 praktiserende dyrlæge i Skals. Kom siden i Låstrup-Skals sogneråd og i Viborg amtsråd, var formand for Viborg Amts Dyrlæge-forening, for Skals Sparekasse og for Jydsk Telefon. Henning Grove var medlem af Det Konservative Folkeparti, indvalgtes 1977 i Folketinget og blev i regeringen Poul Schlüter 1982 udnævnt til fiskeriminister. Var med i forhandlingerne om EF's fiskeripolitik, fremlagde Danmarks ønsker om en fiskeriaftale og var, til fiskernes utilfredshed, med til at få indført kvoter for fangsten. Grove var formand for landbrugs- og fiskeriudvalget, for markedsudvalget og for retsudvalget 1991-94 og havde stor politisk indflydelse. Var 2. næstformand i Folketingets Præsidium fra 1993-2001, men besluttede sig for ikke at genopstille til Folketingsvalget 2001. Kunne efter 24 år i folketinget varetage sine bestyrelsesposter og sin store interesse for opdræt af kronhjorte på sine godt 80 tønder land. Grove blev udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen, modtog Den islandske Falkeorden samt Finlands Løves Orden. |
|