Mini-biografi: Begyndte sin fodboldkarriere i Københavns Boldklub (KB) som 18årig og spillede herefter på klubbens bedste hold i flere år, havde i lang tid klubrekorden i deltagelse i førsteholdskampe, men blev efter adskillige år overhalet af målmanden Ole Qvist, der opnåede at være med i 39 kampe på A-landsholdet. To måneder inden OL i Rom 1960, var en gruppe spillere taget med fly til Jylland for at spille træningskamp, flyet forulykkede og 8 danske fodboldspillere omkom, hvorefter DBU i første omgang overvejede at trække sig fra OL, men siden valgte, bl.a. i respekt for de afdøde, at gennemføre deltagelsen. Henning Helbrandt blev udtaget som en af reserverne, men kom ikke på banen da landstræner Arne Sørensen kun benyttede 12 af de 19 spillere i løbet af turneringen, som blev en triumf for dansk fodbold, da Danmark vandt sølvmedalje og holdet blev kendt som "Sølvholdet". Helbrandt spillede i 1961, tre landskampe for Danmark og var i 1968 anfører for holdet, der vandt danmarksmesterskabet og året efter pokalturneringen. Var i sit civile liv uddannet som smed. |