Mini-biografi: Var søn af arkitekt Søren Lemche, blev i 1922 student, studerede derefter naturfag, interesserede sig især for bløddyr som snegle, muslinger samt blæksprutter og blev 1927 cand.mag. med speciale i baggællesnegle. Fik året efter ansættelse som assistent på Landbohøjskolen, men studerede i sin fritid entomologi og udbyggede J.E.V. Boas' studiesamling. Forsvarede i 1937 disputatsen Studien über die Flugelzeichnung der Insekten. I. Hepialina, Micropterygina, Tineoidea, Castnoidea und Zygaenina for en doktorgrad. Virkede fra 1939 som censor ved skoleembedseksamen, blev i 1948 inspektør på Zoologisk Museum, 1958 leder af bløddyrafdelingen, blev 1962 lektor i systematisk zoologi og tog på adskillige rejser til Norge, Irland, Sverige, Storbritannien, USA samt Kap Farvel, for at indsamle dyr til sin forskning. Henning Lemche deltog 1951-52 i Galatheaekspeditionen fra Australien til København, fandt nogle hueformede snegle dybt nede i det østlige Stillehav, der havde en segmentering svarende til en sneglegruppe man anså for uddød i jordens oldtid. Udgav i 1957, sammen med K.G. Wingstrand, monografien The anatomy of Neopilina galatheae og holdt tre opsigtsvækkende foredrag om dyret ved zoologkongressen i London. Var fra 1948 medlem af Den Internationale Zoologiske Nomenklaturkommission og fik ikke mindre end 23 arter op. |