Mini-biografi: Blev 1945 adopteret af grosserer Eigil Prins og fik dennes efternavn. Interesserede sig for politik, deltog i aktioner mod Nato, Vietnam-krigen samt forbrugerisme, sad 1968-70 i Venstresocialisternes hovedbestyrelse, var en skarp samfundsdebattør, der gik ind for deltagerdemokrati og selvforvaltning. Blev medlem af studenterorganisationen Det Ny Samfund, gik sammen med vennen Leif Varmark i spidsen for omkring 3000 unge hippier samt politisk aktive, der 1970 slog sig ned på en bar mark i Thisted Kommune og oprettede Thylejren, hvor alle tog navnet Kløvedal for at markere familieforholdet i kollektivet. Henning Prins og Varmark oprettede forlaget Sorte Fane og udgav bøgerne: Derfor svigter LO og På vej mod ekstra-parlamentarisme. Prins skrev i 1972, sammen med Ebbe Kløvedal Reich: Langelandsmanifestet, en utopi med retskrav, som måske var lidt for anarkistiske, selv for Karl Marx. Prins debuterede som forfatter 1962 med bogen Sort lys. Digt og snit, siden kom Kogebog for kollektiver, Et andet solskin, Grovkost for fattigfolk, En hån, En skuffe fuld af penge, På alder med mig selv, En lille kujon, Hedetur, Blodets bånd, En tid i rødt, På sporet af julemanden, Vejen til Nürnberg, Historiens rugbrød samt den historiske romantrilogi: Heksen, Ramsherred og Stiftelsen. Var gift med tegneren Anne-Marie Steen Petersen. |