Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk direktør og virksomhedsgrundlægger

Født lørdag den 3. december 1938 i Pandrup, Jetsmark, Jammerbugt
Død søndag den 16. december 2007

Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, voksede op i Pandrup og kom efter skoletiden i lære, først hos byens købmand, afsluttede siden uddannelsen i Birkelse. Arbejdede efter læretiden som billetsælger ved DFDS i Aalborg, der sejlede på ruten Aalborg-København. Henning Purkær fortsatte inden for rejsebranchen og arbejdede en tid ved Thinggaard Rejser, men besluttede derefter, sammen med sin hustru Anne-Marie, at oprette eget rejsebureau. De startede med at leje en bus med chauffør samt arrangere ture til Flensborg, fik succes og tilrettelagde flere rejser til nye destinationer. Purkær Rejser havde foruden sine sommerrejser, nogle populære vinterture til Norge og andre skisportssteder, ligesom de arrangerede flyrejser for bl.a. Spies samt Fritidsrejser. Ægteparret, som selv rejste rundt og testede hoteller, måtte snart udvide lokaliteterne på Vesterbro samt administrationen, de også selv havde stået for. I 1999 skiftede Purkær Rejser ApS navn til Investeringsanpartsselskabet af 19. marts 1999 og blev samme år solgt til et par medarbejdere fra Thinggaard Rejser, Niels Hansen samt Peter Rønholt, der valgte at føre det videre under navnet Best Travel. Henning Purkær var i flere år medlem af Lions Club Vadum og sad nogle som præsident for klubben.