Mini-biografi: Søn af redaktør og borgmester Theodor Wellejus, læste jura, blev cand.jur. i 1945 og var i studietiden samtidig elev hos Svend Erik Tarp. Henning Wellejus virkede som dirigent, pædagog, repetitør, akkompagnatør og musikanmelder. Indtog som komponist en særstilling indenfor efterkrigstidens danske musikliv ved sin stædige afvisning af sin samtids modernistiske musik. Forståelighed, klarhed og melodiøsitet var Wellejus' idealer og gjorde stor personlig modstand mod alt det nye som dodekafoni (tolvtonemusik), serialitet og fluxus. Fik af den grund tilnavnet "Musikkens anti-avantgardist". Komponerede balletter, symfonier, solokoncerter, kammermusik samt kor- og solosange. Af Wellejus' mange værker kan nævnes Sonate (1938), Suite for strygere (1943), 10 klaverstykker (1943), Sonatine for violin og klaver (1945), Violinkoncert (1948), balletten Svanen (1950) og koncertouverturen Det har slet ingen hast for den som tror (1951). Var bror til kapelmester Aksel Wellejus. |