Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk jordbundsgeograf og professor

Født fredag den 25. februar 1949 på Frederiksberg
Død lørdag den 24. november 2018

Mini-biografi: Blev i 1975 cand.scient. i geografi fra Københavns Universitet, 1978 lic.scient. på en afhandling om jordbundskartering og bonitering, tog i 1983 en doktorgrad på disputatsen Himmerlands jordbundsforhold. Virkede i to år på Landbrugsministeriets Arealdatakontor som projektleder for jordbundsundersøgelser langs DONGs hovedtransmissionsledninger, samt med kortlægning af okker-potentielle områder i Jylland og med landbrugets afvandingsbehov. Var 1983-90 lektor på Universitetet, blev 1991 professor i jordbundsgeografi og projektleder ved ADK. Henrik Breuning-Madsen var involveret i adskillige jordbundsgeografiske forskningsprojekter i både Danmark og udlandet, lavede i forbindelse med "Galathea 3 ekspeditionen" undersøgelser på Salomonøerne af jordbundsdannelsen i guano-aflejringer, undersøgte jordbundsforhold i Ghana, var med til at opbygge et laboratorium i landet og analyserede det såkaldte harmattanstøv fra Sahara. Kom i den forbindelse i kontakt med Jens Martin Knudsen, ekspert i planeten Mars, de sammenlignede magnetismen i støv fra den røde planet og fra harmattan og kunne påvise at støvet fra Mars er mest magnetisk. Breuning-Madsen havde flere tillidshverv: var sekretær for Dansk Forening for Jordbundsvidenskab, generalsekretær i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab vicepræsident i Det kongelige Danske Geografiske Selskab, redaktør af Danish Journal of Geography, medlem af redaktionskomiteerne for Naturens Verden, Vand og Jord og West African Journal of Applied Ecology.