| Mini-biografi: Var søn af en chauffør, var ved konfirmationen blevet grebet af kristendommen, blev student fra Vester Borgerdyd gymnasium 1940, studerede teologi på Københavns Universitet, tog kandidat eksamen 1946 og blev derefter hjælpepræst i Moltrup og Bjerning. Henrik Christiansen var 1947 sekretær i Kristelig Akademisk Forening, 1948 hjælpepræst i Sundbyvester ved København, 1949 residerende kapellan i Torslev og Lendum. Blev 1954 forstander på Haslev Højskole, 1964 sognepræst i Dronninglund, 1974 domprovst i Helsingør og 1975 udnævnt til biskop i Aalborg som missionskredsens kandidat. Måtte i løbet af sine 17 år i bispesædet tage stilling til flere spektakulære sager, som præsten der ikke ville døbe børnene, hvis forældrene ikke kom til dåbs undervisning, motorcykelpræsten Inge-Lise Wagner, der blev uvenner med menighedsrådet, præsten der lavede om på dåbsritualet, de tre sager førte alle til afskedigelse fra præsteembedet. Henrik Christiansen arbejdede for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund, var formand for Det Økumeniske Fællesråd og sad i Kirkernes Verdensråds Centralkomité. Var desuden formand for Indre Missions højskoler, medlem af Kirkeministeriets strukturkommission, af bestyrelsen for Det danske Missionsselskab og for Den danske Præsteforening. Henrik Christiansen var 1947 medunderskriver på en protest mod kvindelige præster, blev siden far til to døtre, der begge er præster. |
Garnisons Kirkegård, København 2013