|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henrik Johan Ibsen  | Norsk forfatter Født torsdag den 20. marts 1828 i Skien, Norge
Død onsdag den 23. maj 1906 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania) |
| Mini-biografi: Hans eventyrkomedie Kæmpehøien opførtes 1850 på Christiania Teater. Violinisten Ole Bull engagerede Ibsen til Det norske Theater i Bergen, hvor han fik opført fem skuespil. I 1857 blev Ibsen kunstnerisk direktør ved Kristiania norske Theater og efter dets fallit i 1862 litterær konsulent ved Christiania Theater. 1864 iscenesatte Ibsen her sit eget stykke Kongs-Emnerne og bosatte sig derefter i Rom med sin hustru Suzannah og sønnen Sigurd. Her skrev han de store idédramaer Brand og Peer Gynt, der brød afgørende med den nationalromantiske tradition i Norges kunst- og kulturliv. I 1877 indledte Ibsen med Samfundets Støtter sine banebrydende samtidsdramaer, hvor han med fremragende psykologisk sans behandlede kvindens stilling, moralsk hykleri og magtmisbrug i næringsliv, politik, kirke og medier. De vakte voldsom debat i samtiden. Senere fulgte Et dukkehjem (1879), som gav Ibsen et internationalt gennembrud, Gengangere (1881) og En folkefiende (1882). Før Ibsen vendte tilbage til Norge i 1891, skrev han Vildanden (1884), Rosmersholm (1886), Fruen fra havet (1888) og Hedda Gabler (1890), der alle har markante kvinder som hovedpersoner. Hans fire sidste dramaer Bygmester Solness (1892), Lille Eyolf (1894), John Gabriel Borkman (1896) og Når vi døde vågner (1899) er dramatiske selvportrætter i selvransagelsens tegn. |
|
Vår Frelsers gravlund, Oslo, Norge 2008