Mini-biografi: Var søn af højesteretssagfører Bent Nebelong, blev i 1963 student fra Østersøgades Gymnasium, læste jura og tog 1970 kandidateksamen på Københavns Universitet. Var de følgende 3 tre år ansat som fuldmægtig i faderens firma, Nebelong & Partnere, fik bestalling som sagfører i 1974, blev året efter partner i virksomheden og fik møderet for Højesteret i 1980. Var medindehaver af advokatfirmaet, der havde kontorer på Strøget i København samt på Unter den Linden i Berlin til 2005. Henrik Nebelong var yderst interesseret i litteratur og havde et langvarigt venskab med forfatterne Elsa Gress samt Henrik Stangerup. Udgav i 2023 selvbiografien Et privilegeret liv, med et kapitel om sin tid som chef de mission for Avocats sans Frontières i Kosovo, i årene 1999-2000. Var medlem af bestyrelsen for Dansk Oversætterforbund, formand for bestyrelserne i Wallmans A/S og i flere af Bauhaus koncernens selskaber. Skrev bogen Wagners Ring: en introduktion, Richard Wagner liv, værk, politik, oversatte samt kommenterede flere af komponistens værker, udgav og kommenterede Elsa Gress samt James Wilsons Grinning at the Devil, var sammen med Jacob Stangerup redaktør af: Angsten, Lykken og Ekstasen. Beretninger om Henrik Stangerup. Skrev desuden flere musikanalytiske artikler samt afhandlinger om erhvervs- og procesretlige emner. |