© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henrik Otbo | Dansk økonom og rigsrevisor Født mandag den 14. november 1949 i København Død søndag den 1. februar 2015 i Luxembourg |
Mini-biografi: Læste økonomi på Københavns Universitet, blev i 1976 cand.polit. og fik straks efter ansættelse som fuldmægtig i Rigsrevisionen. Underviste 1980-83 i erhvervs- og samfundsbeskrivelse, fra 1983 tillige i teoretisk statistik på Handelshøjskolen i København. Blev i 1984 attaché for det danske medlem ved Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg og var fra 1985 kabinetschef. Kom 1988 tilbage til Danmark, tiltrådte stillingen som fuldmægtig i Rigsrevisionen og blev året efter kontorchef. Underviste 1988-91 i teoretisk statistik på Københavns Universitet. Henrik Otbo blev i 1995 udnævnt til rigsrevisor og måtte gennem de 16 år på posten, flere gange gå i rette med regeringen, bl.a. i 2006 på grund af skandalen med fordærvet kød, der kostede fødevareminister Lars Barfoed posten og i 2009 da Rigsrevisionen ikke modtog centrale dokumenter fra Sundhedsministeriet om overbetaling af privathospitaler i Lars Løkke Rasmussens tid som Sundhedsminister. Otbo spillede i sine yngre dage basketball, var med til at vinde 2 danmarksmesterskaber med Basketballklubben Falcon og spillede 70 landskampe for det danske landshold. Sad som formand for det internationale forum Intosai for Rigsrevisorer og blev i 2012 udnævnt af Det Europæiske Ministerråd til stillingen som det nye danske medlem af Den Europæiske Revisionsret. Skrev bogen Ledelse og værdier i staten. |
|