|
© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Henrik Rosing Wiehe  | Dansk skuespiller Født onsdag den 9. februar 1927 på Frederiksberg
Død onsdag den 1. juli 1987 på Frederiksberg |
| Mini-biografi: Havde besluttet sig til at blive skuespiller allerede som ganske ung. Læste derfor hos Hans Egede Budtz og Holger Gabrielsen, blev optaget på Aarhus Teaters elevskole og havde flere roller på teatret under uddannelsen. Rejste efter udstået elevtid til København og fik engagementer ved forskellige teatre som Folketeatret, Det Ny Teater, ABC, Allé-Scenen, Det Ny Scala og Fiolteatret. Fik sin første filmrolle i Susanne (1950) og medvirkede siden i ca. 25 film, hvor han ofte spillede den lidt pigeglade, slebne og playboyagtige charmør, som i Baronessen fra benzintanken (1960) og Det støver stadig (1962). Sidste filmrolle var i Mafiaen - det er osse mig! (1974). Havde en enkelt hovedrolle, som helt i Johan Jacobsens Blændværk fra 1955, i samspil med Mimi Heinrich og Poul Reichhardt. Ydede også en god præstation i sin rolle som ægtemand til Hanne Borchenius i - og så er der bal bagefter af Edward Fleming fra 1970. Henrik Wiehe optrådte 4 gange på revyscenen, de tre gange i ABC-revyerne. Har været gift med skuespillerinderne Ghita Nørby og Lene Vasegaard. Udtrykket "Først går man så grueligt meget igennem og så bliver man glemt", skulle komme fra Henrik Wiehe. |
|
Vestre Kirkegård, København (Fællesgrav)