Mini-biografi: Var søn af en forfatter, arbejdede først ved kommunen, helligede sig siden journalistik og arbejdede ved forskellige parisiske aviser. Udgav i 1868, første nummer af sit eget ugeskrift La lanterne, bekæmpede heri hensynsløst Napoleon III, bladet solgtes i 80.000 eksemplarer og Henri Rochefort blev stævnet for fornærmelser, fik en fængselsdom, men flygtede til Bruxelles for at undgå afsoning. Fortsatte udgivelsen af La lanterne, som smugledes til Frankrig. Valgtes 1869 til det franske parlament, angreb 1870, i sin nye avis La marseillaise, prins Pierre Bonaparte efter drabet på journalisten Victor Noir, fik en dom på 6 måneder, blev befriet ved revolutionen 4. september og valgt til leder af forsvarsregeringen. Måtte på grund af sin tilknytning til kommunismen flygte fra Paris, blev pågrebet og ved en krigsret dømt til deportation. Førtes 1873 til Ny Kaledonien, flygtede 1874, bosatte sig først i London siden i Genève, fik amnesti 1880 og oprettede samme år, avisen Intransigeant i Paris. Fortsatte sin kritik af landets ledelse, tilsluttede sig 1888 general Boulangers forsøg på indførelse af militærdespotisme, gik året efter i frivillig landflygtighed i Bruxelles, siden i London. Kom 1895 tilbage til Paris, skrev artikler, vaudeviller, romaner og udgav 1896 erindringsbogen Les aventures de ma vie. |