© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henry Petersen From | | Dansk fodboldspiller Født tirsdag den 1. juni 1926 i Aarhus Død fredag den 31. august 1990 i Aarhus |
Mini-biografi: En af de legendariske målmænd i dansk fodbold. Stod i buret i 31 kampe for det danske landshold og var 34 år ved olympiaden, hvor han havde mange klasseredninger. Den mest berømte var ved Olympiaden i Rom i 1960. I semifinalen mod Ungarn gik Store Poul 'Løve' Andersen lidt for voldsomt til en ungarer, dommeren fløjtede straffespark, og så gik alt i stå i de mange danske hjem, der for første gang nogensinde havde muligheden for at se en idrætsbegivenhed direkte i tv. Den store centerhalf Varhedi trådte frem og placerede bolden på pletten 11 meter fra mål. Dommeren fløjtede, Varhedi gik til bolden, men så rakte From armen i vejret. Var ikke klar. Målmanden spankulerede nonchalant ud mod den ene målstolpe, fiskede sit tyggegummi ud af munden og placerede det på opstanderen. I virkeligheden kunne Varhedi bare have sparket, for dommeren havde aldrig afblæst seancen. Men han var paralyseret - præcis som resten af verden, der holdt vejret i spænding. Ungareren sparkede, From dykkede ned og greb bolden! Henry From blev senere landstræner, selvom han ikke havde nogen trænererfaring. Var også målmandstræner i AGF, hans tidligere klub og trænede her blandt andet Troels Rasmussen til landsholdsklasse. |
|