Mini-biografi: Var søn af en kontorchef ved Carlsberg Bryggerierne, blev student i Haslev 1924, kom derefter ind ved militæret, gjorde tjeneste ved fodfolket og blev premierløjtnant 1930. Forfremmedes til kaptajnløjtnant 1937, begyndte samme år at undervise ved Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole og kom 1940 på generalstabskursus et år. Var to år adjudant hos chefen for generalstaben, blev kaptajn 1942, underviste ved modstandsbevægelsens skole til 1949 og derefter ved hærens officersskole et år. Herluf Krabbe udnævntes til oberstløjtnant og chef for 19. bataljon 1950, til chef for 2. livgardebataljon 1950-55, blev nu stabschef ved den kongelige livgarde de næste 4 år, var kommandant i Kastellet 1959-69, formand for Kastelkirkens bestyrelse fra 1960 og til sin afsked 1969. Krabbe var i 1952 på et års tjenesteophold ved The Irish Guards, et fodregiment ved den britiske hær. Skrev bogen Kastellet gennem 300 år, modtog HTH - et hæderstegn for god tjeneste i hæren, en orden fra Thailand og var udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. Hustruen Else Krabbe var datter af redaktør Svenn Poulsen og malerinden Margrethe Svenn Poulsen. |