Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk politiker, købmand og borgmester

Født onsdag den 31. oktober 1883 i Randers
Død lørdag den 4. august 1945 i Tisvilde, Nordsjælland

Mini-biografi: Var søn af en kobbersmed, kom efter endt skoletid i lære i et større kolonial-engrosfirma i Aarhus, fik efter uddannelsen ansættelse som forvalter på Kragelunds Fabrikker A/S i Aalborg og arbejdede en tid i en engroshandel i samme by. Herman Ludvig Melskens blev i 1905 ansat i materialhandelen Heinrich Schrøders Eftf. i Hillerød og overtog firmaet i 1911, løste fabrikantborgerskab i 1920 samt grossererborgerskab i 1925. Blev optaget som medlem af Hillerød byråd for De Konservative, sad på posten 1921-25 og igen 1933-45, var byens borgmester 1937-45. Sad som bestyrelsesmedlem i Hillerød Handelsstandsforening fra 1926, valgtes i 1930 til formand, var fra 1931 bestyrelsesmedlem i Hillerød og Omegns Bank, fra 1941 næstformand, fra 1933 bestyrelsesmedlem i Sjælland og Lolland-Falsters Handelsstands Centralforening, var formand for Nordbanens trafikudvalg, medlem af repræsentantskabet for Hillerød-Frederiksværkbanen, formand for Provinsfarvehandlerforeningen, for Hillerød Grundejerforening, formand for Finlandshjælpens lokalkomité, medlem af bestyrelsen for Den Konservative Vælgerforening fra 1931 og næstformand fra 1942. Melskens var desuden æresmedlem af Randers Sportsklub Freja (Randers Freja) samt medlem af bestyrelsen for Frederiksborg Idrætsforening, blev her formand og i 1941 udnævnt til æresmedlem. Har fået en passage i Hillerød opkaldt efter sig.