© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hermann Koch | Dansk præst og stifter af Ensomme gamles værn Født torsdag den 16. maj 1878 i København Død torsdag den 27. november 1941 i København |
Mini-biografi: Var søn af en kancelliråd, blev student i 1896 samt cand.theol. 1903, blev herefter ansat som kateket ved Holmens Kirke i 1905 og var her indtil 1916. Fra 1913 var Koch tillige hospitalspræst på Bispebjerg Hospital. Havde i sit arbejde mødt mange ældre, som på forskellig måde havde brug for hjælp i samfundet og dannede derfor, i 1910 foreningen Ensomme Gamles Værn (EGV). Her var Koch formand for bestyrelsen indtil 1934 og blev derefter udnævnt til æresmedlem. Søgte at sprede idéen til andre lande ved foredrag i Oslo, Hamborg, Berlin, Warszawa, Flensborg samt Helsingborg, men var også aktiv i bestyrelsen for Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole 1907-09 og protektor for Samfundet Krogholmsgaards Minde i Flensborg. Skrev bøgerne Fra de Gamles Verden (1921), sangbogen Syng (1925), Fra Fortidens Vartov til Ensomme Gamles Værn (1934) samt mange aviskronikker og artikler i tidsskrifter. Efter en række struktur- og navneændringer stiftede Koch foreningen i 1986 Ældre Sagen og EGV-Fonden blev i 1992 til Ældre Fonden. Efter offentlig kritik af for tæt forbundne regnskaber blev foreningen og fonden i 1998 adskilt juridisk samt adressemæssigt. Med en egenkapital på 64 mio. kr. (1999) støtter Ældre Fonden især lokale aktivitetscentre for ældre, forskning i ældres livsvilkår og handicaprejser. |
|