© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Søren Hilmar Steindór Finsen | Dansk/Islandsk borgmester, landshøvding og indenrigsminister Født onsdag den 28. januar 1824 i Kolding Død fredag den 15. januar 1886 i København |
Mini-biografi: Af islandsk slægt, faderen var herredsfoged i Kolding. Hilmar Finsen blev student 1841 og cand.jur. 1846. Deltog i Treårskrigen som auditør. Fra 1851, og indtil han blev afsat af preusserne i juli 1864, var Finsen kongeligt udnævnt borgmester i Sønderborg og herredsfoged for Als Sønder Herred. Var en kort overgang i 1864 medlem af Folketinget. I 1865 blev Finsen stiftsamtmand på Island. Da Island i 1871 fik sin egen forfatning, blev Finsen den første landshøvding. Hans hovedgerning kom til at ligge på Island, hvor hans gode forhandlingsevner medvirkede til at nå frem til en løsning på forfatningsspørgsmålet. I 1883 blev Finsen udnævnt til overpræsident i København og blev året efter indenrigsminister i Estrups regering, men måtte efter kun godt et år som minister tage sin afsked på grund af sygdom, var herefter igen Københavns overpræsident til sin død. Blev, både i sin tid i Sønderborg og i årene på Island, kendt som en dygtig og retsindig embedsmand. I Sønderborg er en gade opkaldt efter ham. |
|