Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk arkitekt

Født mandag den 9. december 1872 i Aarhus
Død fredag den 30. juni 1933 i Odense

Mini-biografi: Var søn af en sæbefabrikant, gik efter almindelig skoletid på Teknisk Skole, blev i 1894 optaget i forberedelsesklassen på Kunstakademiets Arkitektskole i København og modtog undervisning til sommeren 1896. Åbnede i 1898 sin egen tegnestue i Odense og satte gennem sit virke, sit præg på byen med boligejendomme, offentlige bygninger, broer samt vej- og gadeanlæg. Hjalmar Kjær stod bl.a. for Klarebro, Tietgens Bro, Kastanievejens Bro, Ignaz og Anne Breums Stiftelse, Soldaterhjemmet på Sønder Boulevard, Brandstationen på Klostervej, flere boliger for Arbejderboligforeninger, den kommunale badeanstalt Badstuen, Café Skovbakken i Fruens Bøge, Paladsteatret i Vestergade samt Giersings Realskole på Nonnebakken. Kjær byggede tillige Katolsk-apostolsk Kirke i København, sammen med Emanuel Christel Fleischer: Katolsk-apostolsk Kirke i Aarhus og sammen med ingeniør Jørgen Christensen, silobygningen "De fem søstre" på Aarhus Havn, dengang Nordens største siloanlæg, som af Kulturarvsstyrelsen er defineret som nationalt industriminde. Stod for ombygning af Knuthenborg på Lolland, Frederiksgave samt Wedellsborg, tegnede allerede i 1903 Skansen og Skansepalæet, der først i 1909 blev opført ved Landsudstillingen i Aarhus som hotel og siden er blevet indrettet til beboelse. Kjær sad som formand for Turistforeningen i Odense og var medlem af bestyrelsen i byens Håndværker- og Industriforening.