Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, præst og menneskerettighedsaktivist

Født torsdag den 12. maj 1932 i København
Død fredag den 31. marts 2017

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, fik efter skoletiden en handelsuddannelse og aftjente sin værnepligt i telegraftropperne. Rejste 1954 til Tyskland for at studere på Wiedenest Teologisk Institut, tog samtidig teologiske selvstudier. Blev 1961 ordineret som frikirkepræst, var til 1963 ulønnet hjælpepræst i Vanløse Frikirke, derefter førstepræst i Blåhøj Frikirke og 1966-68 andenpræst i Tabormenigheden. Opholdt sig 1964 i Østeuropa, kom i kontakt med kristne, der forfulgtes af kommunistiske regeringer, deres kirker var ofte beslaglagt og præsterne fængslet. Hans Kristian Neerskov begyndte at smugle bibler ind i de lukkede lande samt hjælpe de forfulgte, skaffede bibler på 60 af Sovjetunionens sprog, blev arresteret adskillige gange af østlandenes myndigheder og mødtes med kritik fra bl.a. forfatteren Hans Scherfig og rektor Mogens Fog. Neerskov udgav 1974 bogen Hvor Øst og Vest mødes om sine oplevelser, den blev hurtigt en bestseller, især i USA, hvor den udkom under titlen "Mission Possible", den blev oversat til 16 sprog og udgivet i 26 lande. Neerskov grundlagde Dansk Europamission, Mission Possible, DOXA Forlaget, Den Internationale Sakharov Komité, Daneu Press og Dansk Georgisk Venskabsforening. Blev tildelt adskillige tillidsposter og skrev 36 bøger om samtidshistoriske samt teologiske emner. Modtog bl.a. Polens Røde Kors-orden, den russisk-ortodokse kirkes Arkimandrit-orden og Wallenberg-guldmedaljen.