© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Holger Edvard Eriksen | Dansk politiker og redaktør Født onsdag den 5. december 1894 i Østbirk, Horsens Død fredag den 8. april 1988 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en husmand, tog realeksamen og kom i lære som journalist på Løgstør Avis, blev 1913 journalist ved Vejle Social-Demokrat, siden ved Vestsjællands Social-Demokrat i Slagelse, Den socialdemokratiske Provinspresses korrespondancebureau i København, Sydsjællands Social-Demokrat i Næstved. Kom 1921 til Demokraten i Aarhus og blev ledende politisk redaktør, var flere år formand for Aarhus Journalistforening. Holger Eriksen blev 1924 formand for Socialdemokratisk Forening for Aarhus nordre, var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, kom 1929 i Aarhus byråd, sad to år som viceborgmester. Blev 1935 valgt til Folketinget og sad bl.a. som formand i udvalget, der forberedte overgangen til etkammersystemet i forbindelse med grundlovsændringen 1953 og for den parlamentariske kommission, der undersøgte forholdene under besættelsen. Var medlem af det udenrigspolitiske nævn, af Nordisk Råd og af Europarådets kommunale udvalg. Var imod sit partis toldpolitik og Staunings samarbejde med De Radikale, ville bremse jordspekulation og gik ind for at udjævne indkomstforskellene i det danske samfund. Eriksen sad i bestyrelsen for Gudenåcentralen og Aarhus universitet, var medlem af tilsynsrådet for Arbejdernes Spare- og Laanekasse i Aarhus, af lønningskommissionen af 1943 og 1954, af lønningsrådet, forfatningskommissionen, forsvarskommissionen, grundskyldskommissionen og af bestyrelsen for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab. Udgav 1986 erindringsbogen Socialdemokrat og rebel. |
|