Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk dyrlæge, lektor og professor

Født fredag den 3. oktober 1930 i Kolding
Død fredag den 27. marts 2020

Mini-biografi: Var søn af en købmand, blev 1948 student og tog 1955 dyrlægeeksamen fra Veterinær- og landbohøjskolen. Aftjente sin værnepligt, var 1956-58 assistent i en stordyrspraksis i Christiansfeld samt Havreholm, til 1961 videnskabelig assistent på medicinsk klinik på Veterinær og Landbohøjskolen, derefter ved hygiejnisk-bakteriologisk laboratorium, var til 1965 højskoleadjunkt her og siden afdelingsleder, blev 1966 lektor i mikrobiologi. Forsvarede i 1969 disputatsen Listeria monocytogenes. Studies on Isolation Techniques and Epidemiology for en doktorgrad. Holger Errebo Larsen var 1972-73 ansat i Udenrigsministeriets afdeling for internationalt udviklingssamarbejde, for bl.a. at tilrettelægge og lede First FAO Symposium on Meat Industry Development, blev 1976 udnævnt til professor i veterinær mikrobiologi ved Landbohøjskolen, varetog stillingen til 1997. Errebo Larsen foretog studierejser til flere europæiske samt afrikanske lande, til Asien og USA, holdt forelæsninger, videreuddannede både danske samt udenlandske dyrlæger i diagnostik, mikrobiologi, veterinær levnedsmiddel- og miljøkontrol, skrev undervisningsmateriale og udgav adskillige videnskabelige artikler. Var formand for Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, medlem af kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, forskningsrådet for udviklingsforskning, landbrugets samråd for forskning og forsøg, forskningsrådenes registreringsudvalg vedrørende gensplejsning, repræsenterede Danmark i NATO Science Committees Special Programme Panel on Eco-Sciences m.m. Modtog C.O. Jensens Mindefonds belønning og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.