Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk kemiingeniør og professor

Født onsdag den 25. november 1896 i København
Død lørdag den 3. april 1971 i København

Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev i 1914 student, 1915 cand.phil. og 1920 cand.polyt. Arbejdede en tid på Dansk Sojakagefabrik og Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling, tog på studieophold til Pasteur instituttet i Paris og blev i 1924 på professor S.P.L. Sørensens anbefaling, leder af forskningslaboratoriet hos A/S Dansk Gærings-Industri. Holger Jørgensen forskede bl.a. i metoder til påvisning af blegning af hvedemel og fandt, at ved tilsætning af kaliumbromat og ascorbinsyre bevares melets bageevne. Løste talrige opgaver af betydning for gæringsindustrier og andre levnedsmiddelindustrier, udgav 1935 bogen Die Bestimmung der Wasserstoffinnenkonzentration (pH) und deren Bedeutung für Technik und Landwirtschaft. Forsvarede i 1941 afhandlingen Studier over Bromatvirkningens Natur, for en teknisk doktorgrad, blev med tiden Danmarks førende cerealkemiker. Jørgensen blev 1950 professor i teknisk biokemi ved Danmarks Tekniske Højskole og leder af Laboratoriet for industriel udnyttelse af frugt og grøntsager samt Kartoffelmelsfabrikkernes laboratorium. Holdt forelæsninger, underviste på Danmarks farmaceutiske højskole og Danmarks ingeniørakademi, udgav lærebogen Forelæsninger over teknisk biokemi for kemiingeniørstuderende. Var formand for Kemisk forening, medlem af Akademiet for tekniske videnskaber, af svenske videnskabelige selskaber, æresmedlem i Nordisk cerealkemikerforening og æresprofessor ved de l'Institut Supérieur des Fermentations de Gand. Modtog Julius Thomsen medaljen i guld og blev Ridder af Dannebrog.