© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Carl Holger Kallehauge  | Dansk jurist og landsdommer Født mandag den 18. marts 1935 på Frederiksberg Død fredag den 6. juni 2014 |
Mini-biografi: Var søn af en maskinmester og som 16-årig på rejse i Frankrig, blev smittet med polio, året før sygdommen blev en epidemi i Danmark og angreb omkring 7000 danskere. Holger Kallehauge lå på Blegdamshospitalet i to år, gennemførte 1.g fra sygesengen, studerede herefter jura og tog kandidateksamen med udmærkelse. Blev 1961 sekretær i Justitsministeriet, udnævntes 1973 til dommer i Københavns Byret og 1983 landsdommer i Østre Landsret, bestred denne stilling til 2005. Varetog flere juridiske tillidshverv og var i adskillige år stedfortræder for Folketingets Ombudsmand. Kallehauge blev 1973 formand for Polioforeningen, senere PTU, blev hurtigt et kendt ansigt i offentligheden for sit engagement og talte varmt for at mennesker med handicap har ret til et liv som alle andre. Var i høj grad med til at udvikle PTU til en moderne, aktiv patientforening, der ønskede indflydelse samt dialog. Huskes for sit arbejde i FN 2006, vedrørende forhandlingerne om en handicapkonvention med ligeværdige rettigheder for mennesker med handicap og kæmpede for at Folketinget gjorde konventionen til dansk lov. Kallehauge var også aktiv i Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer. Blev tildelt Retspolitisk Forenings Hæderspris, Hans Knudsen Medaljen samt Rehabilitation International Award. Blev 2013 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad. |

|