Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk landmand, mejerist og pionér

Født torsdag den 17. april 1924
Død søndag den 6. oktober 2013 i Pilegården, Kerteminde, Fyn

Mini-biografi: Kom efter almindelig skoletid på Askov Højskole, fik en landbrugsuddannelse og skulle blive en Danmarks mest banebrydende landmænd. Holger Moritz Hansen fik en højt præmieret elitebesætning på 170 malkekøer af Rød Dansk Malkerace og blev formand for RDM, avlsforeningen for røde danske malkekøer. Købte eget mejeri i Nyborg, solgte nye produkter som ost og yoghurt under mærket "Pilegården" og begyndte i starten af 1980'erne at genintroducere den uhomogeniserede mælk, mejeriet er siden blevet overtaget af Arla. Hansen blev kendt for sin indsats for bedre fødevarer og landbrugsprodukter, solgte okse- og kalvekød fra sin gårdbutik og havde lavet et stort elektricitetsværk, som blev drevet af gyllen fra køerne. Besætningen hentede hvert år flere præmier hjem fra Det Fynske Fællesskue og Hansen tildeltes 1984 titlen "Årets Fynbo". Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov var 1964 på besøg i Danmark, skulle præsenteres for dansk landbrug af topklasse, kom derfor til Pilegården og fik overrakt en af de røde køer. Hansen holdt foredrag om både landbrug og Grundtvig, var med til at skabe Højskolen på Helnæs og blev siden formand, var tillige i flere år formand for Kerteminde-Dalby Valgmenigheder.