© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Horst Werner Buchholz | Tysk skuespiller Født mandag den 4. december 1933 i Berlin, Tyskland Død mandag den 3. marts 2003 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Faderen var skomager og var med forældrene indvandret til Tyskland i 1903 fra New Jersey, moderens forældre kom fra Danmark. Under 2. Verdenskrig blev familien evakueret til Silesia (Polen) og ved krigens slutning befandt Horst Buchholz sig på et børnehjem i Tjekkoslovakiet, men vendte hjem til Berlin så hurtigt det kunne lade sig gøre. Var knap færdig med skolen før han søgte til teatret og debuterede her i 1949. Flyttede fra Øst- til Vestberlin, blev ansat ved Shiller Teatret og ved radioen. Fik sin filmdebut i 1952, men fik kun ubetydelige småroller. Vandt international berømmelse for sin rolle i Helmut Käutners Himmel ohne Sterne fra 1956, den indbragte Buchholz en pris som bedste mandlige skuespiller ved Cannes-festivalen. Det store gennembrud kom med hovedrollen som Felix Krull i Kurt Hofmanns En svindlers bekendelser, bygget over Thomas Manns roman. Buchholz kom med i John Sturges Syv mænd sejrer i 1960 og Billy Wilders One Two Three 1961. Leverede i 1997 en fremragende præstation som nazi-læge i den Oscar vindende film Livet er smukt af Roberto Benigni. Buchholz blev i 1958 gift med skuespilleren Myriam Bru, de fik to børn, sønnen Christopher blev skuespiller og producerede en film om sin far. |
|