© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Peter Hansen | Dansk politiker, redaktør, forsvars- og finansminister Født søndag den 6. oktober 1872 i Nykøbing Sjælland Død lørdag den 17. januar 1953 i Charlottenlund |
Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand og kom allerede som 14årig ud at tjene på landet, flyttede siden til København og arbejdede her på et lager. Hans Peter Hansen blev i 1900 forretningsfører for Fyns Social-Demokrat og to år efter redaktør af Vestsjællands Social-Demokrat. Blev i 1906 medlem af Slagelse byråd og 1917 valgt til borgmester, sad på posten de næste ti år. Var i seks år statens repræsentant i Store Nordiske Telegrafselskab og havde flere tillidsposter, bl.a. som formand for Den danske Købstadsforening og for Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse, var medlem af Udenrigspolitisk Nævn og af Landmandsbankens Bankråd. H.P. Hansen var allerede kommet i Folketinget i 1913 og var Folketingets formand fra 1924-32, var forsvarsminister i ministeriet Stauning fra 1932-33, finansminister fra 1933-37 og var formand for den socialdemokratiske rigsdagsgruppe i 3 år. Blev efter befrielsen i 1945, formand for Den Parlamentariske Kommission. Var en myndig forhandlingsleder og en effektiv administrator. |
|