© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hugo Grotius | Nederlandsk jurist og retsfilosof Født onsdag den 10. april 1583 i Delft, Nederlandene Død torsdag den 28. august 1645 i Rostock, Tyskland |
Mini-biografi: Var søn af kuratoren ved Leiden Universitet, familien stammede fra Delft, hvor både faderen og farfaren havde været borgmestre. Hugo Grotius viste sig at være yderst begavet, kom allerede som 11årig ind på universitetet, tog en doktorgrad som 15årig og kom derefter med statsmanden Johan van Oldenbarnevelt til en ambassade i Frankrig. Blev dr.jur. i Orléans og nedsatte sig 1591 som advokat i Haag, blev 1601 Nederlandenes officielle historieskriver, 1607 generalfiskal (statsanklager) i provinsen Holland. Indvikledes takket være sin forbindelse til Olderbarnevelt i landets indre religiøse og politiske fejder, fængsledes 1619 og blev idømt livstid. Flygtede til Frankrig 1621 og levede i fattigdom i Paris, prøvede seks år senere at vende hjem til Amsterdam, men var efterlyst og måtte flygte nu til Tyskland. Mødte her den svenske statsmand Axel Oxenstierna og blev udnævnt til svensk ambassadør i Paris, varetog embedet i 10 år, men afskedigedes af dronning Kristina i 1645. Grotius tog sit udgangspunkt i menneskets psyke, ikke i religionen, i sit hovedværk De jure belli ac pacis libri tres, sammenlignede principper fra katolicismen og protestantismen med den gamle romerret. Grotius opfattelse af mennesket som en politisk skabning kan føres tilbage til Aristoteles og er indgået i litteraturen om naturret. |
|